Det elendige barn
'Han forsvandt bare'
Vi besøger det nu nedlagte børnehjem Vallø Strand, hvor beboerne primært var forsømte københavnerbørn, som trængte til frisk luft. Det lykkes desuden at opsnuse et andet børnhjemsbarn, der kan huske Erik Rose fra deres fælles tid på børnehjemmet.
FOTO
I de tidlige børnehjemsdage sov børnene i fællessal, som blev opvarmet med kakkelovn
“Det er af stor værdi for vores børn, at de modtages så godt mellem egnens beboere. En hel del af de større børn skaffer sig på eget initiativ småjobs hos bager, vognmand, gårdejere o.s.v.” - Forstander Kr Støckel 1955/56
“Vi har nu 34 drenge og 14 piger, alt for mange drenge i forhold til pigerne.” – Forstander Kr. Støckel, 1955/56
“Glædelig er også vekselvirkningen mellem egnens børn og vore børn, når de gensidigt inviterer hinanden til fødselsdage, hvor vore børn nyder godt af at komme i skolekammeraternes hjem, og hvor vi så til gengæld ser nogle af vore børns kammerater her. Børnenes møde såvel her som ude nedbryder mange skranker og fordomme.” Forstander Kr. Støckel 1955/56
Leif Nielsen var som lokalpolitiker med til at redde børnehjemmet Vallø Strand fra at blive revet ned.Han gravede sig ned i arkiverne og ved derfor en masse om hjemmets historie
Ilse Lauritsen var klassekammerat med Erik Rose, men husker ham ikke rigtig. “Han har vel ikke gjort det store væsen af sig.”
Erik Larn voksede ligesom Erik Rose op på Vallø Strand på Stevns. Men mens Rose kom til at leve et stille liv, blev Larn direktør i eget glarmesterfirma og far, farfar og oldefar.
Den 18. marts 1956 blev Erik Rose konfirmeret af sognepræst N.J. Tobiesen i Strøby Kirke på Stevns, mens han boede på det lokale børnehjem, Vallø Strand.
Samme dag blev Erik Larn konfirmeret. Han blev inviteret med til fest hos en pige fra landsbyen, mens Erik Rose og andre måtte blive hjemme